Find DIB medlem
Log ind
Log ind
Find

Rockwool's CONLIT® Montagevejledning

« Tilbage
Dato: 9. juli 2021

ROCKWOOL har opdateret montagevejledningen for passiv brandsikring af ventilationskanaler med CONLIT. Den nye montagevejledning lever op til kravene i DS428:2019 og præciserer, hvilke typer kanaler og specifikationer som CONLIT kan anvendes på.

CONLIT er et robust system til brandsikring af ventilationskanaler, der består af brandpladen Conlit Fire Board og lamelmåtten Conlit Fire Mat samt tilhørende alutape, fugemasse og klæber.
CONLIT er et bredt sortiment der dækker fra EI30/E60 op til EI120 og altså bidrager til en brandmodstandsevne fra 30 minutter op til 120 minutter. Det er med til at sikre bygningen, materialer, værdier og de personer der måtte opholde sig i bygningen og ikke mindst en vigtig parameter for evakueringstid fortæller Lillian Andersen, produkt manager i ROCKWOOL Nordics.
Ved planlægning og udførelse af ventilationskanaler lavet af stål, har den forebyggende brandbeskyttelse en særlig vigtig betydning. Ventilationssystemets infrastruktur går gennem bygningens mange rum og områder og passerer på sin vej både brandceller og brandsektioner. Det er et krav i bygningsreglementet BR18 og i DS428:2019, at brandmodstandsevnen for alle brandklassificerede vægge og dæk ikke må forringes af installationsgennemføringerne, og at de forebyggende foranstaltninger forhindrer spredning af røggasser samt spredning af ild gennem ventilationskanalerne.

Hvad er så nyt i den nye montagevejledning? 

Den nye montagevejledning imødekommer kravene i DS428:2019 og beskriver kanalspecifikationer for de typer, CONLIT produkterne kan anvendes på. Den indeholder bl.a.:
  • En udvidet og mere detaljeret montage for hhv. lodrette og vandrette rektangulære kanaler
  • Vejledende løsninger til installationer tæt på hjørner
  • Vejledende løsninger til kanalgennemføringer i store udsparinger
  • Hjælp til dimensionering af ophæng til ROCKWOOLs løsninger
Og så er det en rigtig god arbejdsvejledning, der henvender sig til både rådgivende ingeniør og den tekniske isolatør. Der er tydelige illustrationer af, hvordan gennemføringen og isoleringsarbejdet udføres og er med til at sikre de bedste løsninger, siger Lillian.
Der er også nye løsninger til gennemføringer i større udsparinger med CONLIT Coated Batts og fugemassen CONLIT Seal 800. CONLIT Coated Batts er en helt ny brandtestet formfast stenuldsplade med en brandhæmmende hvid coating på begge sider, og findes i to varianter: 50 mm og 60 mm.

Selve CONLIT systemet er brandtestet iht. EN 1366-1:2014 og klassificeret iht. 13501-3:2005, og med et smeltepunkt over 1000 °C opfylder systemet alle de nødvendige standarder og krav til forebyggende brandbeskyttelse. Systemet er robust og kræver ingen vedligeholdelse gennem hele installationens levetid.

CONLIT brandisolering er et stenuldsprodukt, der med stenuldens styrker også bidrager med egenskaberne termisk isolering og lyddæmpning og så giver den sorte belægning bare en flot finish, der har stor æstetisk værdi for de synlige kanaler”, fortæller Lillian om CONLIT systemet.

Hent vejledningen 
Del på Facebook  Del på LinkedIn
Forrige
23. september 2021
Rockwool Teclit System - Nyt komplet system til kolde rør
Nyt komplet system til kolde rør
Læs indlæg
15. september 2021
Invitation til DIB’s medlemsmøde i samarbejde med Saint-Gobain Isover A/S
Læs indlæg
18. august 2021
Øland: Temakurser for brandsikring af ventilationsanlæg
Læs indlæg

Aktuelt

Nyheder og aktiviteter
Se nyheder

Fokusområder

Læs mere om DIB's strategi
Se vores vision

Videnscenter

Her finder du relevant information om vores branche
Bliv klogere her

Medlemsfordele

Det får du i DIB
Se alle fordele

DIB

Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
 
Links

Persondatapolitik (GDPR)
Annoncering

 
Internationalt 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening | H.C. Andersens Boulevard 18 | 1787 København V | Tlf.: 3377 3932